Der er stadig store sociale forskelle på, hvem der får en uddannelse. I dag er det færre mænd og kvinder, som er opvokset i lavindkomstfamilier, som får en uddannelse sammenlignet med for ti år siden. Hos kvinder er det især et markant fald i andelen med ikke-vestlig baggrund fra lavindkomstfamilier, der trækker tallet ned, viser ny analyse fra tænketanken DEA.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der blandt elever med ordblindhed i 9. klasse er 80 procent, som gennemførte de obligatoriske prøver i skoleåret 2023/2024. I skoleåret 2009/2010 var det 43 procent. Der er dermed tale om en stigning på 37 procentpoint. Det er særligt i dansk læsning og retskrivning, at denne gruppe elever har indhentet de øvrige grupper af elever.

En række ungdomsuddannelser i hovedstaden vil møde faget ’Mental sundhed’ fra næste år og i 2026. Her skal de blandt andet lære mindfulness og metakognitiv terapi at kende, fordi det skal forebygge, at flere af de unge ender i mistrivsel. Den seneste ungeprofil-undersøgelse viste, at andelen af unge, der mistrives, er højere i København end i resten af landet. I første omgang skal det køre som pilotprojekt, men erfaringerne skal senere udvides til alle ungdomsuddannelserne.

27 af 38 ufaglærte og beskæftigede voksne er kommet i uddannelse efter at have gennemgået en særlig målrettet uddannelsesvejledning. En uddannelseskonsulent på EUC Sjælland har siden december 2023 specifikt vejledt denne gruppe mod uddannelser i den grønne omstilling i projekt ’Amigo’, da de ikke har samme muligheder for vejledning som de unge. ’Amigo’, som er støttet af EU’s Socialfond, løber til og med 2025, men EUC Sjælland arbejder på at fortsætte initiativet.

Den samfundsøkonomiske konsulentvirksomhed Kraka Economics har for Nota lavet analysen Ordblinde i Danmark – opvækst og Uddannelse. Den giver ny viden om blandt andet ordblinde og flersprogede børn og unge samt ordblindhed i familien. I forlængelse af lanceringen af rapporten inviterer Kraka og Nota til tre faglige seminarer – blandt andet for undervisere.

Ikke-vestlige indvandrere er den gruppe, der har haft den kraftigste beskæftigelsesfremgang. Og for første gang er der i andet kvartal i år nu flere ikke-vestlige end danske mænd i job i otte ud af landets 98 kommuner. En analyse fra SMV viser, at danske mænds beskæftigelse er steget med 5,4 procentpoint, men at stigningen har været på 17,1 procent i samme periode for ikke-vestlige indvandrermænd.